| Print side |

Forside | Introduktion | Politik | Aktiviteter | Idrætter | Stævner | Kalender | Kontakt | Links

Foto

Fra venstre ses: Morten Ridder Johansen (Søllerød GK, Casper Holst Christensen (Mollerup GK), Unified makker Charlotte Poulsen (Søllerød GK), Grethe Schiøler Pedersen (leder), Nikolaj Tjellesen (Helsingør GC), unified makker Lone Møller (Dejbjerg GK) og René Elley (leder). På billedet mangler Tom Petersen (Helsingør GC).
Fra venstre ses: Morten Ridder Johansen (Søllerød GK, Casper Holst Christensen (Mollerup GK), Unified makker Charlotte Poulsen (Søllerød GK), Grethe Schiøler Pedersen (leder), Nikolaj Tjellesen (Helsingør GC), unified makker Lone Møller (Dejbjerg GK) og René Elley (leder). På billedet mangler Tom Petersen (Helsingør GC).
 

Golftruppen til World Games pudsede formen af

Opdateret d. 07-11-2018

Søllerød Golfklub dannede i weekenden rammen om en træningslejr for den golftrup, der i marts 2019 skal deltage i Special Olympics World Summer Games i Abu Dhabi.

 

På trods af årstiden var samlingen velsignet med et skønt vejr. Lørdag brugte truppen - som består af fire spillere med udviklingshandicap eller autisme og to ikke-handicappede - til fællestræning under ledelse af de to holdledere Grethe Schøler Pedersen og René Elley.

 

Søndag deltog de i en støttematch arrangeret af Søllerød Golfklub - Race to Abu Dhabi. En Foursome-turnering med deltagelse af 100 golfspillere fra mere en 20 forskellige golfklubber i Danmark. Et flot stort arrangement, der bl.a. havde til formål at udbrede kendskabet til paragolf og bidrage til at lave netværk for medmennesker med udviklings- eller fysiske handicap.

 

Der blev spillet i to rækker. A-rækken var en Unified foursome-turnering, hvor en af spillerne havde enten et fysisk- eller et psykisk handicap. B-rækken var en foursome-turnering for alle andre spillere.

 

A-rækken blev vundet af Morten Ridder Johansen og Charlotte Poulsen fra Søllerød Golfklub. Nr. to blev Casper Holst-Kristensen og Jon Holst-Christensen henholdsvis fra Mollerup golfklub og Hillerød golfklub. Nr. tre blev Louis Stendal og Jesper Hviid fra Helsingør Golf Club.

 

I forbindelse med matchen blev der afviklet et amerikansk lotteri, som resulterede i et overskud på 5.500 kr., som skal bruges til at reducere spillernes egenbetaling i forbindelse med Abu Dhabi-turneringen.

 

DGU og Parasport Danmark vil gerne rette en stor tak til Søllerød Golfklub og ikke mindst til initiativgruppen - Lisbeth Ebbesen, Michael Johansen, Charlotte Poulsen, Bjørn Haar og Morten Ridder Johansen - for deres gode initiativ og engagement.


Seneste Nyheder

Trænertalent hædret for sin indsats i parasvømning
Go’ energi i ”Floorball på Heden”
Para-projekter med i opløbet om Danskernes Idrætspris
Golftruppen til World Games pudsede formen af
Vellykket Special Olympics-turnering ved Danisa Denmark Open
 

Special Olympics Topsponsor

Det Faglige Hus

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Genveje

Følg os på facebook