| Print side |

Forside | Introduktion | Politik | Aktiviteter | Idrætter | Stævner | Kalender | Kontakt | Links

Foto

Karna Gregersen og Bjørn Georgsen fra Parasport Danmarks breddeudvalg.
Karna Gregersen og Bjørn Georgsen fra Parasport Danmarks breddeudvalg.
 

Karna Gregersen hædret med Parasport Danmarks ildsjælepris

Opdateret d. 23-04-2018

Parasport Danmarks breddeudvalg har kåret den mangeårige træner og foreningsleder i Svømmeklubben Sælungerne til årets ildsjæl.

 

En helt almindelig onsdag i svømmeklubben blev pludselig en ganske mindeværdig én af slagsen, da Karna Gregersen den 18. april blev overrasket af Parasport Danmarks breddeudvalg i klublokalerne i Esbjerg. Her blev hun tildelt Ildsjæleprisen 2018 for sit utrolige arbejde for svømmere med handicap.

 

- Karna er i dén grad en ildsjæl, der er værd at hylde, og hun har gjort et fantastisk stykke arbejde for alle i og omkring svømmeklubben. Hun er personen, der sørger for, at alle har det godt og er en del af fællesskabet, og hun interesserer sig virkelig for alle sine sælunger, sagde breddeudvalgsformand Lene van der Keur, der på Parasport Danmarks repræsentantskabsmøde lørdag den 21. april begrundede valget.

 

Karna Gregersen havde ikke selv mulighed for at deltage i repræsentantskabsmødet, men sendte sin tak per mail.

 

- Tusind tak for prisen. Jeg er rørt over anerkendelsen, og over at klubben har kunne holde det skjult for mig. Jeg er meget ydmyg og taknemmelig, skrev hun.

 

Svømmelederen, der i januar kunne fejre 40 års jubilæum med sælungerne, vandt i et stærkt felt bestående af Jørgen Witt Christensen fra Parasport Frederiksberg, Palle E. Petersen fra Parasport Vejle, Per Christensen fra Arbejdsgruppen for Vintersport samt Stine Mathiasen fra Parasport Danmarks Sportsskole i Varde.

 

Tidligere modtagere af Ildsjæleprisen

2017        Trine Lyngsø, Holsted Ungdoms og Gymnastikforening

2016        Charlotte Svarrer, Skjern Håndbold

2015        Jesper Overgaard, Dansk Håndcykelklub, Valhalla Warriors

2014        Peder Dahl, Lavia Viborg

2013        Forældregruppen, Højbjerg Badmintonklub

2012        Villy Villadsen, Skive Handicap Idræts Forening

2011        Dan Egerup, Helsingør Floorball Team

2010        Jan Karkov Sørensen, IH Aalborg

2009        Keld Zysek, Parasport Danmarks Svømmeudvalg

2008        Kirsten Vagner, Vordingborg Handicap Idræt


Seneste Nyheder

Det Faglige Hus fortsætter som sponsor for Special Olympics i Danmark
Deltag i debatten om idrætternes organisering
Musikalsk boost til idrætsfestivalen
Hvordan skal idrætterne i Parasport Danmark organiseres?
Special Olympics-ilden kom til Helsingør
 

Special Olympics Topsponsor

Det Faglige Hus

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Genveje

SOIF2018 - Genveje PSDK

Følg os på facebook