| Print side |

Forside | Introduktion | Politik | Aktiviteter | Idrætter | Stævner | Kalender | Kontakt | Links

Foto

 

Parasport Danmark vælger ny formand på lørdag

Opdateret d. 18-04-2018

Karl Vilhelm Nielsen takker af som formand for Parasport Danmark i forbindelse med forbundets årlige repræsentantskabsmøde, hvor der også ventes udskiftning på flere bestyrelses- og udvalgsposter.

 

For bare anden gang i historien – og for første gang siden 1980 – står Parasport Danmark over for et formandsskifte, når repræsentanter fra forbundets 443 medlemsklubber, idrætsudvalg og landsorganisationer lørdag den 21. april samles i Idrættens Hus i Brøndby. På repræsentantskabsmødet skal det besluttes, hvem der overtager roret i Parasport Danmark efter Karl Vilhelm Nielsen, der har været synonym med Parasport Danmark igennem 38 år.

 

På forhånd er det kun næstformand John Petersson, der har annonceret sit kandidatur til formandsposten, og hvis han bliver valgt, skal Parasport Danmark vælge en afløser for den tidligere elitesvømmer på næstformandsposten. Samtidig er der for første gang i mange år kampvalg til de menige bestyrelsesposter. Asger Lind Krebs, Helsingør Bordtennisklub, og Kurt Bagge-Hansen; Jægersborg Boldklub, går begge efter en plads i Parasport Danmarks bestyrelse, hvor det på forhånd kun er givet, at Karl Vilhelm Nielsen træder ud.

 

Kampvalg er der også til Parasport Danmarks breddeudvalg, hvor hele tre nye kandidater er i spil til de fire pladser, mens der i eliteudvalget skal findes en afløser for Lis Lihme, der ikke genopstiller.

 

Traditionen tro er repræsentantskabsmødet også scenen for offentliggørelsen af Årets Ildsjæl i Parasport Danmark. Fem kandidater er i spil til prisen, der går til en leder, træner, forælder eller anden frivillig i Parasport Danmark, der har gjort et særligt stykke arbejde for sin idræt, sin klub eller for parasporten generelt. Læs mere om prisen her.

 

Parasport Danmarks repræsentantskabsmøde 2018

Lørdag den 21. april 2018, kl. 13.00 – 17.00 i Idrættens Hus, Brøndby

Hent dagsordenen her.

Hent valgkataloget her.


Seneste Nyheder

Det Faglige Hus fortsætter som sponsor for Special Olympics i Danmark
Deltag i debatten om idrætternes organisering
Musikalsk boost til idrætsfestivalen
Hvordan skal idrætterne i Parasport Danmark organiseres?
Special Olympics-ilden kom til Helsingør
 

Special Olympics Topsponsor

Det Faglige Hus

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Genveje

SOIF2018 - Genveje PSDK

Følg os på facebook