| Print side |

Forside | Introduktion | Politik | Aktiviteter | Idrætter | Stævner | Kalender | Kontakt | Links

Foto

Der er god grund til at juble over antallet af tilmeldte til Special Olympics Idrætsfestival 2018. Foto: Peter Larsen
Der er god grund til at juble over antallet af tilmeldte til Special Olympics Idrætsfestival 2018. Foto: Peter Larsen
 

Rekordmange deltagere til Special Olympics Idrætsfestival i Helsingør

Opdateret d. 27-03-2018

1.200 atleter og trænere fra 90 klubber har tilmeldt sig Special Olympics Idrætsfestival, der er Danmarks største sportsbegivenhed for personer med udviklingshandicap.

 

Der venter et brag af en sportsfest, når den olympiske ild tændes i Helsingør fredag den 25. maj. De følgende to dage skal mere end 1.200 deltagere dyste om medaljer i 12 idrætter, når Parasport Danmarks idrætsfestival for atleter med udviklingshandicap for første gang afvikles i Nordsjælland.

 

Den hidtidige deltagerrekord lyder på 918 atleter og trænere og blev sat i Holstebro i 2016. Da var der tale om en stigning på næsten 20 procent, og denne gang øges antallet af deltagere med hele 23,5 procent. Det er den største stigning nogensinde, og det vækker jubel i Parasport Danmark.

 

- Det er fantastisk, at idrætsfestivalen bare bliver ved med at vokse. Efterhånden er det blevet en fast tradition for rigtig mange klubber og institutioner at deltage, og deres begejstring er med til at gøre, at andre også får øjnene op for Special Olympics. Når deltagerantallet stiger, giver det os samtidig mulighed for at prøve nye tiltag og løfte barren for, hvad festivalen kan tilbyde, siger Anette Svejstrup, der er breddekonsulent i Parasport Danmark og ansvarlig for Special Olympics Idrætsfestival.

 

Hun glæder sig ligeledes over, at idrætsfestivalen har rekordstor udenlandsk deltagelse. Knap 10 procent af atleterne kommer i år fra Sverige, Norge, Finland, Island, Færøerne og Tyskland.

 

- Det er med til, at der lige kommer lidt ekstra tænding og landskampsstemning omkring konkurrencerne, og samtidig er det en god mulighed for, at både atleter og klubber kan skabe relationer på tværs af landegrænser, siger Anette Svejstrup.

 

Foruden de 1.200 deltager forventes op mod 300 officials, sundhedseksperter og andre frivillige at tage del i Special Olympics Idrætsfestival 2018.

 

Om Special Olympics Idrætsfestival 2018

  • Parasport Danmark arrangerer festivalen i samarbejde med Helsingør Kommune og Klub Liv & Motion, der er en del af SocialPædagogisk UdviklingsCenter (SPUC) i Helsingør.
  • Det er 7. gang, at der afvikles Special Olympics Idrætsfestival. Tidligere har festivalen været afholdt i Holstebro (2016), Frederikssund (2014), Ringkøbing-Skjern (2012), Næstved (2010), Vejle (2008) og Esbjerg (2006).
  • Idrætsfestivalen er et breddeidrætsarrangement for alle personer over 16 år med generelle indlæringsproblemer og/eller udviklingshandicap, uanset idrætsligt niveau.
  • Der er i år 12 idrætter på programmet: Atletik, badminton, boccia, bowling, floorball, fodbold, golf, gymnastik, hockey, håndbold, ridning og svømning
  • De største idrætter målt på deltagerantal er fodbold (299), håndbold (140) og bowling (102). Hockey er mindst med 22 deltagere.
  • Idrætsfestivalens åbningsceremoni fredag den 25. maj finder sted foran Kulturværftet og Kronborg Slot og er ligesom resten af weekendens program åbent for offentligheden.
  • Læs meget mere om Special Olympics Idrætsfestival på www.so-if.dk og www.facebook.com/sodanmark



Seneste Nyheder

Parasport Danmark og Sport24 åbner webshop
50 spillere kæmpede om DM-titler i paragolf
Plads til fodboldspillere med handicap
Medicinsk Udvalg hædret med IFORM-prisen
Parasportens Dag: Nedtællingen er i gang
 

Special Olympics Topsponsor

Det Faglige Hus

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Genveje

SOIF2018 - Genveje PSDK

Følg os på facebook