| Print side |

Forside | Introduktion | Politik | Aktiviteter | Idrætter | Stævner | Kalender | Kontakt | Links

Foto

Special Olympics fodboldholdet i Tune IF vandt 5.000 kr. fra Det Faglige Hus i forårets Facebook-konkurrence.
Special Olympics fodboldholdet i Tune IF vandt 5.000 kr. fra Det Faglige Hus i forårets Facebook-konkurrence.
 

5.000 kr. til den bedste jubelscene i Special Olympics Danmark

Opdateret d. 12-10-2017

Det Faglige Hus og Parasport Danmark lancerer mandag den 16. oktober en ny runde af Facebook-konkurrencen, der sætter fokus på idræt for personer med udviklingshandicap. Denne gang belønnes de Special Olympics-hold, der kan præstere den bedste jubelscene.

 

Er I eksperter i at fejre en scoring, et godt løb, en strike eller bare en god træning? Så er I allerede godt på vej til at vinde 5.000 kr. Jeres næste skridt er at filme eller fotografere jubelscenen og dele den med hele Special Olympics Danmark på Facebook. Her er det brugerne, der bestemmer vinderen, og hvem der skal præmieres med 5.000 kr. fra Det Faglige Hus.

 

Det er anden gang i 2017, at Parasport Danmark og Special Olympics’ topsponsor Det Faglige Hus lancerer en konkurrence på Facebook. Formålet er at motivere Special Olympics-klubberne til at vise sig frem, samt at engagere atleter, trænere og klubfolk i Facebook-siden.

 

- Vi vil gerne hjælpe vores klubber frem i rampelyset og sætte fokus på den livsglæde, der præger Special Olympics-idrætten. Samarbejdet med Det Faglige Hus giver os så oveni købet mulighed for at belønne nogle hold, der går forrest, når det handler om at skabe opmærksomhed, siger Søren Jul Kristensen, der er breddechef i Parasport Danmark.

 

Konkurrencen løber frem til den 7. november. Det er Det Faglige Hus, der leverer pengepræmierne, som også belønner nummer to og tre med henholdsvis 2.000 kr. og 1.000 kr.

 

Alle Special Olympics-hold under Parasport Danmark kan deltage i konkurrencen.

 

FAKTA: Sådan foregår konkurrencen

Konkurrencen afvikles på Special Olympics Danmarks Facebook-side i perioden 16. oktober til og med 7. november kl. 12.00. Her dyster de deltagende hold om at få flest likes, og vinderen samt nummer to og tre annonceres den 8. november 2017.

 

Sådan gør I:

  • Del en jubelscene med jeres hold på Special Olympics Danmarks Facebook-side www.facebook.com/sodanmark. Det kan både være en video eller et billede. I opslaget skal I angive hold- og klubnavn, og I må gerne give en grund til, at netop I skal vinde.
  • Dit hold deltager i konkurrencen, når vi har delt jeres opslag på Special Olympics Danmarks Facebook-side. Kun Special Olympics-hold, der er medlem af Parasport Danmark, kan deltage.
  • Like! Love! Del! Frem til og med 7. november kl. 12.00 er det muligt at stemme på de bedste opslag ved at give det et like eller et love på Special Olympics Danmarks Facebook-side.
  • HUSK at jeres billede eller video først er med i konkurrencen, når det er blevet delt af Special Olympics Danmark.
  • Den 8. november offentliggøres vinderne af Parasport Danmark og Det Faglige Hus, og præmierne udbetales efter nærmere aftale.

FAKTA: Regler for konkurrencen

  • Et hold kan kun deltage med ét billede eller én video. Det første opslag, der bliver godkendt og delt på Special Olympics Danmarks Facebook-side, er bindende og kan ikke erstattes.
  • Fan-opslag på Special Olympics Danmarks Facebook-side fra dags dato og frem til konkurrencens startdato den 16. oktober kan deltage, hvis de lever op til anførte kriterier, men vil først blive godkendt, når konkurrencen går i luften.
  • Det er udelukkende de likes og loves, der er synlige på Special Olympics Danmarks Facebook-side, der tæller med i konkurrencen.
  • Vi godkender og deler fan-opslag hurtigst muligt på Special Olympics Danmarks Facebook-side – altid inden for 48 timer. Men husk at kun Special Olympics-hold under Parasport Danmark bliver godkendt.
  • Vi kan til enhver tid fjerne et opslag fra konkurrencen, hvis der opstår en situation, hvor det skønnes at være hensigtsmæssigt.

Spørgsmål til konkurrencen?

Kontakt Jannik Lund Andersen, kommunikationskonsulent i Parasport Danmark

E-mail jla@parasport.dk


Seneste Nyheder

5.000 kr. til den bedste jubelscene i Special Olympics Danmark
Lions Herning donerer 28.000 kr. til Special Olympics i Danmark
Helsingør varmer op til Special Olympics Idrætsfestival
Fodboldklubber kan søge økonomisk støtte hos DBU's Ungdomsfond
Parasport Danmark inviterer til dialogmøder med bestyrelsen
 

Special Olympics Topsponsor

Det Faglige Hus

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Genveje

Følg os på facebook