| Print side |

Forside | Introduktion | Politik | Aktiviteter | Idrætter | Stævner | Kalender | Kontakt | Links

Foto

 

John Petersson vil til tops i parasporten

Opdateret d. 22-06-2017

’Piskeriset’ fra Jyllinge satser alt på at blive præsident for den Internationale Paralympiske Komité, IPC. Den tidligere paralympiske svømmer, der er næstformand i Parasport Danmark, er en af fire kandidater til topposten.

 

Igennem 35 år har John Petersson som atlet og idrætspolitiker været med til at udvikle den paralympiske bevægelse. CV’et tæller blandt andet 15 medaljer fra de Paralympiske Lege, 12 år som næstformand i Parasport Danmark, fire år som medlem af IPC’s bestyrelse og otte år i spidsen for den Europæiske Paralympiske Komité. Nu stiler han efter den absolutte top i parasporten, når IPC skal vælge ny præsident efter Sir Philip Craven.

 

Det forventes, at IPC-præsidenten i kraft af sin position også bliver medlem af IOC. Et succesfuldt valg vil derfor placere John Petersson som en af de mest magtfulde danskere i international idræt.

 

- Det er en sindssygt spændende udfordring, og personligt jeg føler mig også klar til at tage skridtet. Samtidig mener jeg selv, at jeg er den rette til at styre IPC videre, siger John Petersson, der netop er trådt tilbage som EPC-præsident og har solgt sit danske revisionsfirma for at dedikere sig fuldt ud.

 

- Det har været en vanskelig beslutning. Jeg risikerer at tabe det hele på gulvet, hvis ikke jeg lykkes med at blive valgt. Men jeg mener, det er mest fair over for alle, at jeg committer mig 100 procent, og så må vi se, om det rækker. Jeg er optimist, og jeg tror, jeg har gode chancer, siger han.

 

Går til valg på åbenhed og fair konkurrence

Under Sir Philip Cravens lederskab har den paralympiske bevægelse været i konstant vækst, og IPC har aldrig stået stærkere end nu. Men det er vigtigt, at parasporten fortsætter med at udvikle sig, mener John Petersson.

 

- Der er ingen tvivl om, at han (Sir Philip Craven, red.) har gjort det fantastisk godt, så til dels handler det selvfølgelig om at videreføre det gode arbejde. Vi skal sikre, at IPC også fremadrettet er en åben og fair organisation, der har fokus på vores atleter. Derfor vil jeg blandt andet arbejde for, at vi til stadighed udvikler og forbedrer klassifikationssystemet, så det er gennemsigtigt og retfærdigt for alle, samt at vi styrker kampen mod doping, siger han.

 

Der er valg i IPC den 8. september i Abu Dhabi, og John Petersson er oppe imod den nuværende brasilianske vicepræsident i IPC, Andrew Parsons, samt canadiske Patrick Jarvis og Kinas Zhang Haidi. Danskeren stiller også op til vicepræsidentposten, men stopper som menigt medlem af IPC’s bestyrelse.

 

Fakta om John Petersson

Født 1970 i København

Bor i Jyllinge i Roskilde Kommune

Gift med Birgitte og far til to

Uddannet revisorkandidat ved CBS og statsautoriseret revisor siden 2003

Har vundet 15 paralympiske medaljer fra 1984 til 2000

Modtager Kulturministerens Handicapidrætspris i 2009


Seneste Nyheder

Special Olympics fodbold på tur til Norge
HOLD GLAD styrker parasporten på Nordfyn
Dansk succes ved Swedish Invitational Golf Challenge
Udviklingshandicappede får hjælp til idrætten af flytgninge i Helsingør
John Petersson vil til tops i parasporten
 

Special Olympics Topsponsor

Det Faglige Hus

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Genveje

 height=

Følg os på facebook