| Print side |

Forside | Introduktion | Politik | Aktiviteter | Idrætter | Stævner | Kalender | Kontakt | Links

Foto

11 hold fra klubberne Vi-Ka Thisted, Lavuk/Vanløse Floorball, Haderslev HI, Klub Fri Slagelse og Herning Pirates Floorball Club deltog i
11 hold fra klubberne Vi-Ka Thisted, Lavuk/Vanløse Floorball, Haderslev HI, Klub Fri Slagelse og Herning Pirates Floorball Club deltog i
 

Go’ energi i ”Floorball på Heden”

Opdateret d. 26-11-2018

Af Jørn Erik Simonsen

Herning Pirates Floorball Club var 24. november værter for floorball-stævnet, der blev afviklet i en fin blanding af højt humør, stor intensitet og fairplay.

 

Til "Floorball på Heden" var der tilmeldt 11 hold fra de fem klubber Vi-Ka Thisted, Lavuk/Vanløse Floorball, Haderslev HI, Klub Fri Slagelse og Herning Pirates Floorball Club. Holdene var inddelt i to rækker, hvor man i den ene række spillede 3 mod 3 på lille bane (mini-floorball), og i den anden række spillede 4 mod 4 på en større bane (Kleinfeld med fast målmand). Formålet med denne opdeling var at gøre det muligt for spillere at deltage, selv om de måske var nye og uerfarne i floorball. Og det lykkedes fint, mange af spillerne var både hockey- og floorballspillere, men for enkelte af deltagerne var det første gang, de deltog i et floorballstævne.

 

Sideløbende med floorballkampene blev der afholdt en individuel konkurrence i Speed-Shooting, hvor spillerne dystede om, hvem der kunne levere skud med de højeste hastigheder. Efter ca. 4½ time kunne der overrækkes velfortjente medaljer i de respektive rækker og Speed-Shooting. Turneringssystemet blev af den lokale arrangørklub helt bevidst tilrettelagt, så alle holdene fik enten guld, sølv eller bronzemedaljer med hjem.

 

Med stor tak til arrangørerne fra Herning Pirates Floorball Club blev det tilkendegivet, at alle gerne ville deltage i et ”Floorball på Heden”-stævne igen til næste år i Herning, gerne med endnu flere deltagende hold.


Seneste Nyheder

Trænertalent hædret for sin indsats i parasvømning
Go’ energi i ”Floorball på Heden”
Para-projekter med i opløbet om Danskernes Idrætspris
Golftruppen til World Games pudsede formen af
Vellykket Special Olympics-turnering ved Danisa Denmark Open
 

Special Olympics Topsponsor

Det Faglige Hus

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Genveje

Følg os på facebook