| Print side |

Forside | Introduktion | Politik | Aktiviteter | Idrætter | Stævner | Kalender | Kontakt | Links
 

Special Olympics i Almenidrætten

 

Special Olympics-idræt er lidt forenklet sagt idræt for mennesker med udviklingshandicap. Det er en målgruppe, der tidligere mest har dyrket idræt på bosteder/institutioner eller i handicapidrætsforeninger. Men gennem de senere år har der været en tendens til, at der etableres flere og flere idrætstilbud i almene idrætsklubber. Det er en positiv udvikling, som dels ligger i tråd med den generelle inklusionstanke vedr. mennesker med handicap i samfundet, og dels har vist sig at være gavnlig for både klubberne og idrætsudøverne. Dette vil Parasport Danmark, i samarbejde med specialforbund og klubber, gerne være med til at styrke. Vi kalder det projekt ”Special Olympics i Almenidrætten”.

 

Der er allerede kommet en del klubber til på denne konto, men via fondsstøtte fra Den A. P. Møllerske Støttefond og Ernst og Vibeke Husmans Fond kan der nu sættes turbo på denne udvikling. Målsætningen er, at der inden udgangen af 2016 skal være etableret 40 nye idrætstilbud for mennesker med udviklingshandicap i badminton-, floorball-, fodbold- og håndboldklubber landet over.

 

 

Hvorfor?

Erfaringer viser, at det betyder meget for spillerne at dyrke idræt i en almen idrætsklub, hvor de bliver medlemmer på lige fod med andre i klubben. I stedet for at dyrke idræt med pædagoger eller i en handicapidrætsforening kan de i en idrætsklub identificere sig med andre idrætsudøvere. Ud over at have et udviklingshandicap bliver de nu også opfattet som rigtige håndbold-, fodbold-, floorball- og badmintonspillere.

 

For den almene idrætsklub kan inklusionen af idrætsudøvere med udviklingshandicap også være en stor gevinst. De allerfleste kommer med en stor portion livsglæde og humør i dagligdagen, som kun vil bidrage positivt til stemningen i klubben. Holdet vil have mulighed for at repræsentere klubben til turneringer og stævner i Danmark, ligesom de kan deltage ved Special Olympics Idrætsfestivalen, der afholdes hvert andet år rundt omkring i Danmark. Til de ugentlige træninger og på disse ture får spillere og trænere nogle oplevelser sammen, der bringer smil på læben og gode erindringer at tænke tilbage på. Desuden viser klubben samtidig omverdenen, at den tager et socialt ansvar og er med til at inkludere personer med et udviklingshandicap.

 

Kom godt i gang

Det er nemt at komme i gang med Special Olympics, og nye klubber i projektet vil blive tilbudt følgende:

  • Sparring med erfaren træner. Klubben vil blive tilbudt hjælp til træningen i opstartsfasen, hvor en ekstern træner, der har erfaring med målgruppen, vil bistå træningen. Her vil der være rig mulighed for at sparre om tilpasningen af træningen. På denne måde sikres det, at både spillere, trænere og klub får de mest optimale betingelser for en succesfuld opstart.
  • Kurser – idrætsspecifikke og handicaporienterede. Klubbens trænere vil blive tilbudt to kurser: Et kursus for trænere for personer med udviklingshandicap, hvor trænerne vil få en forståelse for og praktiske idéer til, hvordan de planlægger, organiserer og tilpasser forskellige idrætsaktiviteter for personer med udviklingshæmning. Derudover et trænerkursus i klubbens egen idrætsgren.
  • Besøg af handicapidrætskonsulent. Der vil være mulighed for at få besøg af Parasport Danmark’s lokale idrætskonsulent, der kan være behjælpelig omkring de forhold, der gør sig gældende, når man skal inkludere udviklingshæmmede i almene idrætsforeninger.

Hent folderen Ka' vi være med?

Badminton

Floorball

Fodbold

Håndbold

 

Kontakt

Parasport Danmark - Jørn Erik Simonsen

Mobil: 2077 5759 E-mail: esi@parasport.dk

 

Badminton Danmark - Nete Andersen

Mobil: 2992 9549 E-mail: nean@badminton.dk

 

Dansk Floorball Union - Michael Milo Jørgensen

Mobil: 2635 5749 E-mail: mmj@floorball.dk

 

Dansk Håndbold Forbund - Katrine Thoe Nielsen

Mobil: 2684 7173 E-mail: katrine.thoe.nielsen@dhf.dk

 

Special Olympics Topsponsor

Det Faglige Hus

Hovedsponsorer

Jysk - Logo
Elsass - Logo
Pressalit - Logo

Genveje

Følg os på facebook